Evighedskalender med nyt look

Jeg fandt denne kalender i genbrugen i går til 2 kroner og tænkte at den måtte med mig hjem og have nyt liv pustet ind.

Idag fik jeg den så piftet lidt op med noget maling og synes den er blevet rigtig god. Jeg valgte så bare at undvære “stativet” da jeg bedre kan li’ udtrykket uden. Delene er håndlavet og derfor lidt skæve og sjove, så jeg var ikke så sirlig med malingen, selvfølgelig skulle det være læseligt, men stadig lidt rustikt!

Det der vejr!

Synes altså det danske vejr er blevet lidt efterårsagtigt alt for tidligt, jo – vi har da haft dage med varme og sol, men det skifter nærmest mens man blinker, det er noget der stresser mig rigtig meget kan jeg mærke.

Jeg er stadig igang herhjemme med at finde ud af hvordan alle tingene skal være, det er ret svært, selvom rummene er gode og lyset er godt. Jeg er nok også typen der føler at når jeg flytter rundt, så hjælper det på mit humør og jeg føler jeg får udrettet noget, selvom det jo egentlig ikke er så nyttigt som så mange andre ting man kunne lave. Er nok inde i en periode, hvor tingene bare kræver meget mere energi end jeg har i kroppen, men det må jeg finde mig i og der er jo også en grund til at jeg ikke har et fuldtidsjob, selvom det er svært at indrømme nogle gange.

Min vaskemaskine brummer ude på badeværelset, den er igang med at vaske mine nye gardiner fra H&M, havde bestilt 3 forskellige, men det blev disse jeg valgte – jeg elsker jo botanik og planter, så dem tror jeg at jeg bliver godt tilfreds med. De er så fine.

 

Leather backpack

Jubii, endelig fandt jeg den perfekte rygsæk. Har ledt meget efter en der passede til mit billede i hovedet og her i starten af måneden fandt jeg denne. Er den ikke fantastisk? Den er både en lækker farve, ikke for tung og en perfekt størrelse, der er plads til min computer og en del andet samtidig. Lækker, lækker!

Misfit Ray

Min fødselsdagsgave til mig selv blev i år dette armbånd: Misfit Ray. Det er et aktivitets armbånd, som tæller skidt og holder øje med hvor aktiv man er og hvordan man sover. Jeg har kigget på dem længe og overvejet, for tænk nu hvis jeg ikke kunne holde ud at have det på hele tiden eller hvis det nu ikke var lille nok til mit håndled. Men nu har jeg fået det og haft det på lige siden uden problemer.

Det er bare super smart og så har det indbygget vækkeur, så man kan sætte det til at vibrere når man skal op, det er en okay måde at vågne på – uden en syg melodi eller andet skingert.

Noget andet fedt er at det kan vibrere når man modtager opkald eller sms’er (også beskeder på messenger). Den funktion er jeg ret vild med, da jeg aldrig har min telefon på mig hvis jeg laver et eller andet og så kan jeg mærke, hvis nogen ringer eller skriver alligevel. Den funktion er altså smart!

Og så er det jo faktisk et fantastisk design og genialt at det kan bruges på andre måder, fx i en halskæde eller sættes fast et andet sted på kroppen. Man kan også have det i lommer eller bruge det som armbånd, som jeg gør nu. Der fås en del tilbehør, som fx en læderrem eller en halskæde. Det kan jeg altid overveje, lige nu er jeg godt tilfreds og synes det er både flot og ret praktisk på samme tid.

Pax og flytningen

Selvom Pax ikke er nem at hyle ud af den, så var jeg stadig en smule nervøs for hvordan han ville tage flytningen. Men det var intet problem – overhovedet. Han løb ud af kassen og op i et vindue og op i et andet vindue… rundt over det hele med halen lige op i vejret. Han fandt hurtigt sin kattebakke og fik tisset en tår og så videre igen. Hemsen og trappen derop havde han stadig ikke fået øje på, det var først senere på dagen han begyndte at klamre sig til trinene for at hive sig op, det fandt han dog hurtigt ud af tog for lang tid, så han begyndte at hoppe i stedet. Alt var sådan set gået fint og som jeg havde ønsket. En glad og nysgerrig kat, der både går på bakken og spiser og drikker og snakker og skal nusses, helt som han plejer.

Dog fik han en af sine hjerneblødninger i løbet af natten og skulle tonse rundt på trappen og den smalle kant foroven. Det kunne motorikken og tyngdekraften ikke holde til, så han faldt ned. Shit et chok at vågne op til. Jeg fór op af sengen og ned ad trappen for at finde ham og tjekke alle lemmer og bløddele, tænder og øjne, men han så helt fin ud og virkede til at synes jeg var lidt belastende. Så da jeg slap ham igen løb han ud til sin madskål og spiste lidt mad som om intet var sket. Det er utrolig, man skulle tro de var lavet af gummi nogle gange.

Nu er næsten projekt en lille løbegård til ham, en catio om man vil. Det bliver rigtig dejligt for ham for han synes virkelig det er meget spændende at være ude. Nogle af jer tænker måske det er synd at have en kat som indekat, men jeg er 100% sikker på at Pax ikke var blevet særlig gammel, hvis han var udekat. Han vil simpelthen fange lastbiler og motorcykler og det er ikke den bedste hobby for en kat. Og hvis man er klar på at aktivere og hygge om sin kat inde, så er man også sikker på at den er glad og afbalanceret. SÅ løbegården skal jeg snart igang med, skal have købt en masse materialer ind og have fundet ud af hvilke ting han skal have derinde. Helt sikkert noget at snaske i og noget at ligge på, som er lidt højt. Det bliver rigtig godt!

Mit hjem

Som jeg nævnte i mit tidligere indlæg, så har de sidste måned stået på en masse istandsættelse. Herover ses mit lille hus, som jeg nu er så heldig at kalde mit hjem. I skal nok få billeder indefra også, når det hele lige er lidt mere fotogent! Jeg vil gerne vise en smule af istandsættelsen, men jer der kender mig, ved at jeg ikke rigtig tænker over at tage før-billeder, jeg går bare igang og bagefter tænker jeg at det kunne have været sjovt med før-billeder… Sådan er det ikke gået, så i må nøjes med halvvejs-billederne her:

Hemsen

Elsker min nye hems, som er mit soveværelse. Det var lidt en kamp at få malet væggene uden at støde ind i dem bagefter, men det lykkedes og er blevet rigtig godt synes jeg! Det sidste billede her med lyskæden er næsten som det er nu, selvfølgelig med en seng også. Skal have fundet mig et lille sengebord og når det er på plads skal i nok få billeder af det også.

Stuen

Min flinke hjælper i uoverskuelige situationer. Der kan alligevel være mange sten i sådan et lille hul!

Stuen er bare blevet SÅ lys og dejlig. Jeg har selvfølgelig fået lidt møbler ind, men der står stadig en masse jeg lige skal have op inden jeg gider tage billeder til at vise. Gulvet er jeg virkelig begejstret for, det var meget nemt at lægge og det passer så fint til alt og alle farver, så det var bestemt det rigtige valg!

Køkken

Åååh, mit fine køkken! Er bare så glad for det hele… der mangler stadig lidt hist og her, som et højskab til køleskab/fryser, nogle fliser og lister, men det skal nok komme og når det gør, får i lov at se.

 

Et yndigt billede af en meget begejstret mig da staldvinduet var kommet i, det skulle så lige males sort efter sandblæsningen, så derfor ligger noget af det på bukke i stuen.

Haven

Haven er vidst et evighedsprojekt… Her er min hæk efter jeg gav den en omgang med ørnenæbet. 60 cm blev den klippet ind og der var nogle seriøst tykke grene imellem. Nu er passagen lige pludselig meget bred!

Jeg er tilbage!

Hvor er det dog længe siden jeg aktivt har brugt bloggen her! Jeg har bare haft så meget andet, der har taget al min tid. Så som at sætte hus i stand, flytte ind og så lige en rygoperation. Det har været lidt hårdt og er det stadig… både det at flytte et nyt sted hen og stadig ikke være helt færdig med det. Men det hele er godt og dejligt, så jeg brokker mig ikke!

Siden bliver nok en smule anderledes denne gang, da jeg har fundet en ny hobby, hvis man kan kalde den det… Bullet Journaling. Kender i det? Det er egentlig en udvidet udgave af en huskeliste, blandet med dagbog, notesbog og i mange tilfælde scrapbog/sketchbook.

Jeg synes det er så genialt og jeg startede egentlig med det sidste sommer, men kunne ikke helt finde ud af hvad jeg skulle gøre, for jeg følte ikke jeg gjorde det rigtigt. Nu har jeg så fundet ud af at der ikke er en forkert måde at gøre det på, man skal finde sin egen og det har jeg så gjort nu. Jeg har faktisk gang i to, fordi jeg er ved at skifte over til en mindre, så skal lige have ført alt det vigtige fra den anden over i den nye. Så der vil komme indlæg om det herinde og på min instagram og hvis i har brug for lidt ny inspiration eller gerne vil se hvad sådan en Bullet Journal egentlig er, så har jeg en kæmpe mappe på pinterest kun med det formål, så kig gerne derinde, hvis i får lyst.

Summer Goodies

SÅ kan vi vidst godt alle sammen blive enige om at det er sommer i lille Danmark, ikke? Mine tæer er i hvert fald bare, det samme er mine arme og stængerne.

Og får at være helt, fuldstændig ærlig, så elsker jeg at købe nyt… især tøj, sko og tasker! Selvfølgelig begrænser størrelsen på mit klædeskab mig lidt i min shopping, men noget gammelt, kan jo sorteres fra til fordel for en ny kjole… man kan aldrig have for mange kjoler, vel?

Her er nogle af mine blomstrede favoritkjoler:

For ikke så længe siden fik jeg mine første Birkenstock sandaler og jeg elsker dem bare så meget! Min veninde synes de er virkelig grimme og sygeplejeske-agtige, men jeg elsker dem! Sandaler i det hele taget er jo fantastisk for fødderne lige nu, mine tæer vil i hvert fald gerne have luft.

Så her får i nogle billeder af luftige sandaler:

Nogle aftner er vinden alligevel ikke helt varm og så er det jo skønt lige at kunne svinge en tynd cardigan eller et sjal over skuldrene, når man sidde ude og hygger og nyder de mange lyse timer!

Et godt udvalg kan i se lige her:

Vikingemarked på Ravnsborg

I dag tog mor og jeg ud til Jim Lyngvild for at se det nye gudehov og de mange boder… der var både meget moderne ting, som lædervarer, stearinlys, bolscher, tørklæder og tøj og så var der vikingeboder. Hvor var det bare hyggeligt, kunne nemt have sat mig ned og lyttet til deres historier i mange timer, men det må blive en anden gang.

Som i ved elsker jeg nye og spændende projekter og må sige at jeg har et par stykker jeg skal have afprøvet… om det lykkes eller ej, vil vise sig, men glæder mig allerede.

Mor og jeg havde lige været inde i Manheim (gudehovet) og stod så udenfor og tog et par billeder, da Jim kom rendende. Jeg fik ham fanget til et hurtigt billede.

Jeg købte faktisk ikke noget vildt denne gang, men fik da noget utrolig lækkert garn med hjem. Alpaka/silke som er indfarvet med naturens egne farvestoffer, der var mange utroligt flotte og denne gang valgte jeg en smuk blå. Der er selvfølgelig lidt meleringer, da det jo er lavet i en gryde over en masse timer, hvilket jeg bare synes gør det endnu mere fantastisk. Det er også bare så blødt og lækkert, nu er det så bare at bestemme sig for hvad jeg skal bruge det til!

Efter jeg havde kigget på garn og andre fine sager hos vikingerne, gik jeg tilbage for at finde mor, der var gået i forvejen for at finde sig lidt mad, jeg var ikke sulten, så jeg sad bare og nød solen lidt da jeg fandt hende igen. Sindsygt varmt, men utrolig lækkert og sikken en udsigt de har, der er bare marker og søer og træer i alle retninger! Skønt.

Goodiebox Maj 2016

Perfume Pod – Atomizer
– Har haft et par stykker af disse og altid været ret glad for dem. Nu er denne godt nok lyserød, men mon ikke jeg overlever, når den bare skal være i tasken? Den virker fint og jeg har fyldt den med min Burberry parfume, for den er så stor at jeg skulle have en ekstra taske med til den!

Iroha – Deep Repair Foot Socks
– Elsker de har plejeprodukter, som ikke kræver skrubben og skuren… og en fodmaske, hvem har dog ikke brug for sådan en engang imellem? Mine fødder kunne da godt bruge sådan en, måske jeg skulle prøve den i aften, hvor den står på afslapning og en masse serieafsnutninger!

Garnier Respons Body – Mythic Olive Dry Oil
– Så troede jeg lige at jeg kunne bruge denne olie på kroppen, som den er lavet til. Fordi jeg testede den på håndryggen, hvor den virkede fint. Men shit, det er altså klamt, at man stadig kan smørre olie rundt på kroppen, når man skal til at i seng og smurgte det på efter morgenbadet… adr! Den dufter dejligt og jeg vil så nøjes med at bruge den på hænderne.

Compeed – Vabelplaster
– Hmm, jeg tror stadig jeg har dem vi fik sidst liggende, jeg gider ikke sko, der giver vabler, mine fødder er nok udsat i forvejen med alle skavankerne, så tror det er sådan noget jeg bare ligger i bunken, sammen med prøveposerne.

Nicka K – Hydro Lipstick
– Ej, altså helt ærligt, kom dog med en flere kan bruge, ja – undskyld, men jeg kan altså ikke bære så rød en læbestift, jeg bliver bleg og grøn at se på, så det er altså ærgerligt.

Être Belle – Golden Skin Caniar Eye Roll On
– Spændende lille sag, har ikke prøvet den endnu, men den lyder god og spændende, så nu må vi se. Det er ikke noget jeg selv render og køber, så det er jo en glimrende måde at få lov at prøve sådan noget af på.

Depend – 02 Dip-in Neglelaksfjerner
– Har ikke testet denne endnu, da jeg synes lugten på sådan nogle er så ubehagelig, men skal nok lige tage mod til mig og prøve! Virkningen er rigtig god (som regel?) og idéen er smart, så måske jeg bliver fan.

Dove Advanced Hair Series – Regenerate Nourishment Shampoo/Balsam
– Testede dem med det samme, men øv, mit hår har aldrig været mere stift og underligt, det har jeg aldrig prøvet før… det føltes lidt som at putte håndcreme i håret.